Hvad er solpletter?

Solpletter dannes på Solens overflade på grund af stærke magnetiske feltlinjer, der kommer op inde fra Solen gennem soloverfladen og fremstår synligt som mørke pletter sammenlignet med deres omgivelser. Disse solpletter, som kan blive mange gange større end Jorden, er altid mørke, fordi de er meget køligere end selve Solens omgivende overflade. En stor solplet kan have en temperatur på 3700°C. Det lyder af meget, men hvis vi sammenligner dette med temperaturen på solens fotosfære, som er omkring 5500°C, så ser du, at der er en betydelig forskel. Faktisk, hvis vi kunne tage en solplet ud af Solen og placere den på vores nattehimmel, ville den kun være lige så lys som fuldmånen, en meget stor kontrast til selve den klare sol.

Solpletter er et almindeligt syn på vores sol i årene omkring solmaksimum. Solmaximum eller solar max er perioden med størst solaktivitet i Solens solcyklus, hvor en solcyklus varer omkring 11 år. Omkring solminimum findes der kun meget få eller endda ingen solpletter. Solpletter dannes, hvor magnetiske feltlinjer kommer op fra solens indre gennem soloverfladen, hvilket betyder, at hver solplet har sin egen polaritet.

En solplet består af to dele:

• Den mørke del (umbra)
• Lysere del omkring den mørke del (penumbra)

Solpletområder

Billedet nedenfor viser en stor og kompleks gruppe med talrige solpletter. Dette kaldes en solpletgruppe eller et aktivt område. Hver dag analyseres alle solpletområderne på den jordvendte solskive for deres eruptive trussel og modtager et nummer. Dette gøres af NOAA Space Weather Prediction Center. Solpletområder, især dem med komplekse magnetiske layouts, er kendt for at forårsage et fænomen kaldet soludbrud.

Solens rotation

Solen roterer rundt om sin akse ligesom Jorden gør. Solegenskaber på Solen som solpletområder følger Solens rotation. Det betyder, at et solpletområde bevæger sig hen over solskiven fra øst til vest set fra Jorden. Dette er vigtigt, fordi solpletområder skal være tæt på den centrale meridian (set fra Jorden) for at kunne sende koronal masseudstødning mod Jorden. Det tager et solpletområde nær ækvator omkring 2 uger at bevæge sig fra den østlige del til den vestlige del set fra Jorden. Jo længere væk et solpletområde er fra ækvator, jo længere tid tager det at bevæge sig hen over Solens overflade. Dette skyldes, at Solen roterer hurtigere ved sin ækvator end ved sine poler. Rotationsperioden er cirka 25,6 dage ved ækvator og 33,5 dage ved polerne. Set fra Jorden, mens den kredser om Solen, er den tilsyneladende rotationsperiode for Solen ved dens ækvator omkring 28 dage.

Animation: Det meget store solpletområde 2192 roterer hen over den jordvendte solskive som set af Solar Dynamics Observatory.

Mere om solpletter

<< Gå til forrige side