Soludbrud kan ikke kun afvige dramatisk i styrke, men også i varighed. Nogle soludbrud varer i timer, og andre varer kun et par minutter. Langvarige soludbrud er ofte (men ikke altid!) ledsaget af udstødning af solplasma. Det er det, vi kalder en koronal masseudstødning. Soludbrud, der ikke er særlig langvarige (impulsive), kan stadig affyre en koronal masseudstødning, men dette er ret sjældent, og hvis de gør det, er disse koronale masseudslyngninger ofte ikke så stærke som koronale masseudstødninger, der udsendes under langvarige begivenheder.

Der er ikke en nøjagtig tidsgrænse, som et soludbrud skal nå, for at det kan klassificeres som en langvarig hændelse, men den amerikanske NOAA SWPC klassificerer et soludbrud som en langvarig hændelse, hvis soludbruddet stadig er i gang 30 minutter efter det startede.

Image: Example of an impulsive solar flare.

Image: Example of a long duration solar flare.

Billede: Parkerspiralen.

NASAs Solar Dynamics Observatory er i en geosynkron bane omkring vores planet. Derfra har den normalt et uafbrudt udsyn til Solen. Men to gange om året i nærheden af jævndøgn blokerer Jorden SDO's udsyn til Solen i en periode hver dag. Disse formørkelser er ret korte nær begyndelsen og slutningen af disse tre ugers formørkelsesæsoner, men når op til 72 minutter i midten. Hvis du ser et billede fra SDO, der er helt sort, så ser du sandsynligvis på Jorden!

Nogle gange kan du være heldig at se et meget mindre objekt på billederne fra NASAs Solar Dynamics Observatory: Månen! Månen kan også vises på billeder fra NASAs Solar Dynamics Observatory, men den vil aldrig blokere hele Solen i meget lang tid, som Jorden gør.

Animation: Jorden blokerer SDOs udsyn til Solen.

Animation: Månen blokerer SDOs udsyn til Solen.

For at bestemme den magnetiske polaritet af solpletter og en solpletgruppes magnetiske klassifikation bruger vi magnetogrambilleder fra SDO/HMI-instrumentet. Dette er et line-of-sight magnetogram, selvom solens magnetfelt er 3D. Dette gør det umuligt nøjagtigt at bestemme en solpletregions magnetiske layout nær randen på grund af projektionseffekt, da polariteten af solpletter ser ud til at ændre sig nær randen.

Billede: Projektionseffekt.

Forskelsbilleder skabes ved at trække ét billede fra det foregående billede. Dette viser, hvad der har ændret sig fra den ene ramme til den anden og er almindeligt brugt, når man analyserer solhændelser. Koronale masseudstødninger og deres nøjagtige bane kan nogle gange være svære at få øje på ved hjælp af almindelige billeder, hvilket gør forskelle billeder ofte til et uvurderligt værktøj. Soludbrud er også meget nemmere at få øje på og analysere med forskellige billeder.

Animation: Forskellige billeder fra SDO af et udbrud i 2015.

Animation: Forskellige billeder fra SOHO/LASCO af en koronal masseudslyngning i 2017.

Enhver placering på de høje breddegrader vil kunne se nordlys med en Kp på 4. For enhver placering på de mellemste breddegrader er en Kp-værdi på 7 nødvendig. De lave breddegrader har brug for Kp-værdier på 8 eller 9. Den Kp-værdi, du har brug for, afhænger selvfølgelig af, hvor du befinder dig på Jorden. Vi har lavet en praktisk liste, som er en god guide til, hvilken Kp-værdi du har brug for for en given placering inden for rækkevidde af nordlysets ovaler.

Vigtig! Bemærk, at placeringerne nedenfor giver dig en rimelig chance for at se nordlys for det givne Kp-indeks, forudsat at de lokale visningsforhold er gode. Dette omfatter, men er ikke begrænset til: et klart udsyn mod den nordlige eller sydlige horisont, ingen skyer, ingen lysforurening og fuldstændig mørke.

Der er ingen forskel mellem Kp5 og G1. NOAA bruger et fem-niveau system kaldet G-skalaen, til at angive sværhedsgraden af både observeret og forudsagt geomagnetisk aktivitet. Denne skala bruges til at give en hurtig indikation af sværhedsgraden af en geomagnetisk storm. Denne skala går fra G1 til G5, hvor G1 er det laveste niveau og G5 er det højeste niveau. Forhold under stormniveau er mærket som G0, men denne værdi er ikke almindeligt anvendt. Hvert G-niveau har en vis Kp-værdi forbundet med sig. Dette spænder fra G1 for en Kp-værdi på 5 til G5 for en Kp-værdi på 9. Tabellen nedenfor vil hjælpe dig med det.

Jorden har omkring 24 tidszoner. Vi siger "omkring", fordi nogle lande eller regioner bruger lokale tider, der afviger halvt i timen fra disse zoner. Men så snart vi taler om rumvejr eller endda videnskab generelt, er der virkelig kun én tid, der betyder noget, og det er den koordinerede universelle tid (UTC). Du finder denne tid overalt på vores hjemmeside. Brug kortet nedenfor for at se forskellen mellem UTC-tiden og den tidszone, du befinder dig i. Klik på billedet for at se en større version.

Billede: Standard tidszoner i verden. Source: Wikimedia Commons.

Lad os arbejde med nogle eksempler: Forestil dig, at du er i Vancouver, Canada i Pacific Standard Time zone. Ifølge UTC-tiden er det 21 UTC. For at konvertere UTC-tiden til vores lokale tid skal vi trække 8 timer fra UTC-tiden. 21 minus 8 resultater i en lokal tid på 13 PST. I sommertid (Pacific Daylight Time) trækker vi 7 timer fra UTC-tiden, og det resulterer i en lokal tid på 14 PDT.

Lad os prøve igen, men denne gang er vi i Amsterdam, Holland. For at konvertere 21 UTC til vores lokale tid tilføjer vi 1 time, og det resulterer i en lokal tid på kl. 22. I sommertid tilføjer vi 2 timer, og det resulterer i en lokal tid på kl. 23.

Husk datoen, når du konverterer UTC til din lokale tid. Vi tager endnu en gang Vancouver, Canada som et eksempel: det er i øjeblikket den 14. november, 02:00 UTC-tid. Dette resulterer i kl. 18 den 13. november lokal tid i Vancouver, Canada.