Magnetometre

Disturbance Storm Time index

Disturbance Storm Time (Dst)-indekset er et mål for geomagnetisk aktivitet, der bruges til at vurdere sværhedsgraden af geomagnetiske storme. Det er udtrykt i nanoTeslaer og er baseret på gennemsnitsværdien af den vandrette komponent af Jordens magnetfelt målt ved fire nær-ækvatoriale geomagnetiske observatorier. Den måler væksten og genopretningen af ringstrømmen i Jordens magnetosfære. Jo lavere disse værdier bliver, jo mere energi er der lagret i Jordens magnetosfære.

Kiruna (Sverige) Hjælp

Dette magnetogram giver dig værdierne målt af Kirunas jordstation (Sverige, Europa). For europæisk nordlysaktivitet på mellembredden bør afbøjningen i magnetometerdataene være mere end 1300nT. Hvis du ikke befinder dig i Europa, bør du anvende et magnetometer i nærheden af din lokation for at få en mere nøjagtig gengivelse af den aktuelle geomagnetiske aktivitet.

Stackplot (Europa)

Dette plot viser flere magnetometre, der er placeret i Norge, Danmark og Finland, rangeret efter deres breddegrad. Når en geomagnetisk forstyrrelse starter, vil de nordligste magnetometre reagere, og efterhånden som forstyrrelsen forstærkes, vil de nederste magnetometre også reagere. Når stationerne Dombås (DOB) og Solund (SOL) reagerer, vil der være mulighed for, at de europæiske mellembredder kan se nordlys lavt i den nordlige horisont.

Data fra Tromsø Geofysiske Observatorium (TGO), DTU Space (Danmarks Tekniske Universitet) og Finlands Meteorologiske Institut (FMI).

CANadian Magnetic Observatory System (Canada)

Dette diagram viser data for de sidste 24 timer fra CANadian Magnetic Observatory System (CANMOS). For hver station er X (nord), Y (øst) og Z (lodret ned) komponenterne af magnetfeltet vist. Stationer vises begyndende med den nordligste øverst, der går ned i faldende breddegrad. Universaltid bruges. Alle rammer bruger den samme skala (som automatisk justeres for at dække den største variation), så de relative styrker af feltet på forskellige stationer let kan sammenlignes. Baggrundsfarven ændres efterhånden som det generelle aktivitetsniveau varierer, med grøn for stille, gul, orange og rød for stigende aktivitetsniveauer.

Credit: Geological Survey of Canada.

Stackplot (Nordamerika)

Dette plot viser flere magnetometre, der er placeret i Nordamerika, rangeret efter deres breddegrad. Når en geomagnetisk forstyrrelse starter, vil de nordligste magnetometre reagere, og efterhånden som forstyrrelsen forstærkes, vil de nederste magnetometre også reagere.

Data fra US Geological Survey. Stackplot ved Tromsø Geofysisk Observatorium.

Hobart (Australien)

Dette magnetogram giver dig værdierne målt af jordstationen i Hobart (Australien, Tasmanien). Hvis du ikke befinder dig i Australien eller New Zealand, bedes du konsultere et magnetometer i nærheden af din placering for at få en mere nøjagtig repræsentation af den aktuelle geomagnetiske aktivitet. Yderligere magnetometer på den sydlige halvkugle og K-indeksplot kan findes under dropdown-knapperne.

Kredit: Geoscience Australia, University of Newcastle Space Physics Group, Australian Government Antarctic Division og International Center for Space Weather Science and Education, Japan.

GOES

Dette plot viser den 1-minuts gennemsnitlige parallelle komponent af magnetfeltet i nanoTeslas, målt af den primære GOES-satellit. En daglig variation observeres i disse data, fordi ved geosynkron kredsløb er magnetfeltet stærkere på Jordens dagside og svagere på natsiden. Hvis dataene falder til under nul, når satellitten er på dagsiden, kan det skyldes en kompression af Jordens magnetopause ind i de geosynkrone kredsløbsgrænser. På natsiden indikerer de mindre feltværdier stærke strømme i magnetohale, som ofte er forbundet med strækning og efterfølgende frigivelse af energi i Jordens hale, hvilket resulterer i nordlys på Jorden.

Flere magnetometre

• Lycksele Magnetometer
• SAM Europe online Magnetometer
• AuroraWatch UK
• Leirvogur Magnetic Observatory, Iceland
• Boulder Magnetometer