Magnetometre

Disturbance Storm Time index

Disturbance Storm Time (Dst)-indekset er et mål for geomagnetisk aktivitet, der bruges til at vurdere sværhedsgraden af geomagnetiske storme. Det er udtrykt i nanoTeslaer og er baseret på gennemsnitsværdien af den vandrette komponent af Jordens magnetfelt målt ved fire nær-ækvatoriale geomagnetiske observatorier. Den måler væksten og genopretningen af ringstrømmen i Jordens magnetosfære. Jo lavere disse værdier bliver, jo mere energi er der lagret i Jordens magnetosfære.

Kiruna (Sverige) Hjælp

Dette magnetogram giver dig værdierne målt af Kirunas jordstation (Sverige, Europa). For europæisk nordlysaktivitet på mellembredden bør afbøjningen i magnetometerdataene være mere end 1300nT. Hvis du ikke befinder dig i Europa, bør du anvende et magnetometer i nærheden af din lokation for at få en mere nøjagtig gengivelse af den aktuelle geomagnetiske aktivitet.

Flere data
K-index Afbøjning i nanoTesla Storm type
0 0 - 15 Rolige geomagnetiske forhold
1 15 - 30 Rolige geomagnetiske forhold
2 30 - 60 Rolige geomagnetiske forhold
3 60 - 120 Uafklarede geomagnetiske forhold
4 120 - 210 Aktive geomagnetiske forhold
5 210 - 360 G1 - Mindre geomagnetisk storm
6 360 - 600 G2 - Moderat geomagnetisk storm
7 600 - 990 G3 - Stærk geomagnetisk storm
8 990 - 1500 G4 - Alvorlig geomagnetisk storm
9 1500 og mere G5 - Ekstrem geomagnetisk storm

Stackplot (Europa)

Dette plot viser flere magnetometre, der er placeret i Norge, Danmark og Finland, rangeret efter deres breddegrad. Når en geomagnetisk forstyrrelse starter, vil de nordligste magnetometre reagere, og efterhånden som forstyrrelsen forstærkes, vil de nederste magnetometre også reagere. Når stationerne Dombås (DOB) og Solund (SOL) reagerer, vil der være mulighed for, at de europæiske mellembredder kan se nordlys lavt i den nordlige horisont.

Data fra Tromsø Geofysiske Observatorium (TGO), DTU Space (Danmarks Tekniske Universitet) og Finlands Meteorologiske Institut (FMI).

Magnetometer stackplots af TGO, DTU Space og FMI
Flere data
Kode Navn Lokation Geografisk breddegrad Geografisk længdegrad
NAL Ny-Ålesund Svalbard 78.92N 11.93E
LYR Longyearbyen Svalbard 78.20N 15.83E
HOP Hopen Svalbard 76.51N 25.01E
BJN Bjørnøya Svalbard 74.50N 19.00E
NOR Nordkapp Norge 71.09N 25.79E
SOR Sørøya Norge 70.54N 22.22E
TRO Tromsø Norge 69.66N 18.94E
KIL Kilpisjarvi Finland 69.07N, 20.76E
AND Andenes Norge 69.30N 16.03E
RST Røst Norge 67.52N 12.09E
JCK Jäckvik Sverige 66.40N 16.98E
DON Dønna Norge 66.11N 12.50E
RVK Rørvik Norge 64.95N 10.99E
DOB Dombås Norge 62.07N 9.11E
SOL Solund Norge 61.08N 4.84E
HAR Harestua Norge 60.21N 10.75E
KAR Karmøy Norge 59.21N 5.24E
BFE Brorfelde Danmark 55.63N 11.67E
ROE Rømø Danmark 55.17N 8.55E
WIC Wien Østrig 47.92N 15.85E
TDC Tristan da Cunha Sydatlanten -37.06N 347.68E

CANadian Magnetic Observatory System (Canada)

Dette diagram viser data for de sidste 24 timer fra CANadian Magnetic Observatory System (CANMOS). For hver station er X (nord), Y (øst) og Z (lodret ned) komponenterne af magnetfeltet vist. Stationer vises begyndende med den nordligste øverst, der går ned i faldende breddegrad. Universaltid bruges. Alle rammer bruger den samme skala (som automatisk justeres for at dække den største variation), så de relative styrker af feltet på forskellige stationer let kan sammenlignes. Baggrundsfarven ændres efterhånden som det generelle aktivitetsniveau varierer, med grøn for stille, gul, orange og rød for stigende aktivitetsniveauer.

Credit: Geological Survey of Canada.

CANadian Magnetic Observatory System
Flere data
Kode Navn Breddegrad (°) Længde (°)
BLC Baker Lake 64.318 263.988
BRD Brandon 49.870 260.026
CBB Cambridge Bay 69.123 254.969
EUA Eureka 80.000 274.100
FCC Fort Churchill 58.759 265.912
IQA Iqaluit 63.753 291.482
MEA Meanook 54.616 246.653
OTT Ottawa 45.403 284.448
RES Resolute Bay 74.690 265.105
SNK Sanikiluaq 56.500 280.800
STJ St Johns 47.595 307.323
VIC Victoria 48.520 236.580
YKC Yellowknife 62.480 245.518

Stackplot (Nordamerika)

Dette plot viser flere magnetometre, der er placeret i Nordamerika, rangeret efter deres breddegrad. Når en geomagnetisk forstyrrelse starter, vil de nordligste magnetometre reagere, og efterhånden som forstyrrelsen forstærkes, vil de nederste magnetometre også reagere.

Data fra US Geological Survey. Stackplot ved Tromsø Geofysisk Observatorium.

USGS stackplot
Flere data
Kode Navn Lokation Geografisk breddegrad Geografisk længdegrad
DED Deadhorse Alaska, USA 70.35N 148.79W
BRW Barrow Alaska, USA 71.32N 156.62W
CMO College, Fairbanks Alaska, USA 64.87N 147.85W
SIT Sitka Alaska, USA 57.05N 135.32W
NEW Newport, Colville National Forest Washington, USA 48.26N 117.12W
KGI King George Island King Sejong Station, Antarktis 62.13S 58.46W
SHU Shumagin, Sand Point (Popof) Alaska, USA 55.34N 160.46W
BOU Boulder Colorado, USA 40.13N 105.23W
FRD Fredericksburg, Corbin Virginia, USA 38.20N 77.37W
BSL Stennis Space Center Mississippi, USA 30.35N 89.63W
FRN Fresno, O'Neals California, USA 37.09N 119.71W
TUC Tucson Arizona, USA 32.17N 110.73W
SJG San Juan Cayey, Puerto Rico 18.11N 66.14W
HON Honolulu, Ewa Beach Hawaii, USA 21.31N 157.99W
GUA Guam, Dededo Vestlige Stillehav 13.58N 144.86E

Hobart (Australien)

Dette magnetogram giver dig værdierne målt af jordstationen i Hobart (Australien, Tasmanien). Hvis du ikke befinder dig i Australien eller New Zealand, bedes du konsultere et magnetometer i nærheden af din placering for at få en mere nøjagtig repræsentation af den aktuelle geomagnetiske aktivitet. Yderligere magnetometer på den sydlige halvkugle og K-indeksplot kan findes under dropdown-knapperne.

Kredit: Geoscience Australia, University of Newcastle Space Physics Group, Australian Government Antarctic Division og International Center for Space Weather Science and Education, Japan.

GOES

Dette plot viser den 1-minuts gennemsnitlige parallelle komponent af magnetfeltet i nanoTeslas, målt af den primære GOES-satellit. En daglig variation observeres i disse data, fordi ved geosynkron kredsløb er magnetfeltet stærkere på Jordens dagside og svagere på natsiden. Hvis dataene falder til under nul, når satellitten er på dagsiden, kan det skyldes en kompression af Jordens magnetopause ind i de geosynkrone kredsløbsgrænser. På natsiden indikerer de mindre feltværdier stærke strømme i magnetohale, som ofte er forbundet med strækning og efterfølgende frigivelse af energi i Jordens hale, hvilket resulterer i nordlys på Jorden.

Flere magnetometre

Seneste nyt

Støt SpaceWeatherLive.com!

Mange mennesker besøger SpaceWeatherLive for at følge solens aktivitet, eller om der er nordlys at se, men med mere trafik kommer højere serveromkostninger. Overvej en donation, hvis du nyder SpaceWeatherLive, så vi kan holde hjemmesiden online!

23%
Støt SpaceWeatherLive med vores merchandise
Tjek vores merchandise

Fakta om rumvejr

Seneste X-probeturans22-02-2024X6.3
Seneste M-protuberans28-02-2024M1.5
Seneste geomagnetiske storm03-03-2024Kp6- (G2)
Pletfri dage
Sidste pletfri dag08-06-2022
Månedligt gennemsnitligt antal solpletter
januar 2024123 +8.8

Denne dag i historien*

Protuberanser
12023M5.2
22012M2.91
32023M1.2
42014M1.19
52014M1.09
ApG
1199526G2
2200334G1
3199930G1
4200119G1
5201720
*siden 1994

Sociale netværk