Solvinden

Solvinden er en strøm af ladede partikler (et plasma), der frigives fra Solen. Denne strøm varierer konstant i hastighed, tæthed og temperatur. Den mest dramatiske forskel i disse tre parametre opstår, når solvinden undslipper et koronalt hul eller som en koronal masseudstødning. En strøm, der stammer fra et koronalt hul, kan ses som en konstant højhastighedsstrøm af solvind, som hvor en koronal masseudstødning er mere som en enorm hurtigt bevægende sky af solplasma. Når disse solvindstrukturer ankommer til Jorden, støder de på Jordens magnetfelt, hvor solvindpartikler er i stand til at trænge ind i vores atmosfære omkring vores planets magnetiske nord- og sydpol. Solvindens partikler kolliderer der med de atomer, der udgør vores atmosfære som nitrogen- og oxygenatomer, som igen giver dem energi, som de langsomt frigiver som lys.
Billede: Kunstnerindtryk af solvinden, når den bevæger sig fra Solen og møder Jordens magnetosfære. Dette billede er ikke i skala.

Solvindens hastighed

Solvindens hastighed er en vigtig faktor. Partikler med en højere hastighed rammer Jordens magnetosfære hårdere og har større chance for at forårsage forstyrrede geomagnetiske forhold, da de komprimerer magnetosfæren. Solens vindhastighed på Jorden ligger normalt omkring 300 km/sek., men stiger, når en højhastighedsstrøm (CH HSS) eller koronal masseudstødning (CME) ankommer. Under en koronal masseudstødning kan solvindhastigheden pludselig springe til 500 eller endda mere end 1000 km/sek. For de lavere mellemste breddegrader kræves en rimelig hastighed, og værdier højere end 700 km/sek. er ønskelige. Dette er dog ikke en gylden regel, og stærk geomagnetisk storm kan også forekomme under lavere hastigheder, hvis de interplanetariske magnetfeltværdier er gunstige for forbedrede geomagnetiske forhold. På dataplottene kan du nemt se, hvornår en koronal masseudstødning er ankommet: Solens vindhastighed stiger nogle gange med mere end 100 km/sek. Det vil derefter tage omkring 15 til 45 minutter (afhængigt af solvindens hastighed ved stødet), før chokbølgen passerer Jorden, og magnetometrene begynder at reagere.

Billede: Ankomsten af en koronal masseudstødning i 2013, forskellen i hastighed er indlysende.

Solvindens tæthed

Denne parameter viser os, hvor tæt solvinden er. Jo flere partikler i solvinden, jo flere chancer får vi for nordlys, da flere partikler kolliderer med Jordens magnetosfære. Den skala, der bruges i plottene på vores hjemmeside, er partikler pr. kubikcentimeter eller p/cm³. En værdi over 20p/cm³ er en god start på en stærk geomagnetisk storm, men det er ingen garanti for, at vi kommer til at se nordlys, da solvindhastigheden og de interplanetariske magnetfeltparametre også skal være gunstige.

Måling af solvinden

Realtids solvind og interplanetariske magnetfeltdata, som du kan finde på denne hjemmeside, kommer fra Deep Space Climate Observatory (DSCOVR) satellitten, som er stationeret i en bane omkring Sol-Jorden Lagrange Point 1. Dette er et punkt i rummet. som altid er placeret mellem Solen og Jorden, hvor Solens og Jordens tyngdekraft har et lige stort træk på satellitter, hvilket betyder, at de kan forblive i en stabil bane omkring dette punkt. Dette punkt er ideelt til solmissioner som DSCOVR, da dette giver DSCOVR mulighed for at måle parametrene for solvinden og det interplanetariske magnetfelt, før det ankommer til Jorden. Dette giver os en advarselstid på 15 til 60 minutter (afhængigt af solvindens hastighed) for, hvilken slags solvindstrukturer der er på vej til Jorden.

Billede: Placeringen af en satellit ved Sun-Earth L1-punktet.

Der er faktisk endnu en satellit ved Sun-Earth L1-punktet, der måler solvind og interplanetariske magnetfeltdata: Advanced Composition Explorer. Denne satellit plejede at være den primære datakilde indtil juli 2016, hvor Deep Space Climate Observatory (DSCOVR)-missionen blev fuldt operationel. Advanced Composition Explorer (ACE)-satellitten indsamler stadig data og fungerer nu som backup til DSCOVR.

<< Gå til forrige side