Kiruna magnetometer

Dette magnetometer giver dig værdierne af magnetometeret, der er stationeret ved Det svenske Institut for Rumfysik i Kiruna, Sverige. Det bruges ofte i Europa for at se, om der er chance for nordlys lige nu. Hvis du befinder dig uden for Europa, bør du finde et andet magnetometer, som er tættere på din placering.

Men hvordan læser vi dette plot? Plottet viser X-, Y- og Z-værdierne, som bliver observeret ved magnetometeret i Kiruna. Interesselinjen er den sorte linje. Det repræsenterer X-komponenten, som repræsenterer magnetfeltstyrken i nogenlunde retningen af den nordmagnetiske pol. Når Jordens magnetfelt er roligt, og de geomagnetiske forhold er på meget stille niveauer, vil vi se en værdi på omkring 10685 nanoTesla (nT) for X-komponenten på Kiruna-magnetometeret. Men når magnetfeltet bliver forstyrret på grund af forbedrede rumvejrforhold, vil vi se, at værdierne på grafen vil begynde at svinge, og disse værdier er vigtige for os at afgøre, om der er en chance for at se nordlyset. Under geomagnetisk storm, når Kiruna er på jordens dagslysside, kunne Kiruna-magnetometeret vise afbøjninger højere end basislinjen på 10685nT. Dette er normalt, fordi på Jordens dagslysside bliver magnetfeltet komprimeret af den indkommende solvind.

For de lavere europæiske mellembreddegrader som det sydlige England, Belgien og det centrale Tyskland er du muligvis i stand til at fange fotografisk nordlys (ikke synligt med det blotte øje), når der er en afbøjning på mindst 700nT på Kiruna-magnetometeret. Visuel aurora (synlig med det blotte øje) kan forventes, når afbøjningen er 1300nT eller mere. Vi ved, at dette kan være vanskeligt at forstå, så lad os arbejde med to eksempler.

På mellemste breddegrader som Belgien og Holland, er den mest almindelige form for nordlys, som vi nogle gange kan se, svage nordlys lavt i den nordlige horisont, der kan være svære at se med det blotte øje. Et godt eksempel på, hvordan Kiruna-magnetogrammet ville se ud i en sådan situation, kan ses på billedet nedenfor. Afbøjningen var omkring 1200nT og det forudsagte Kp-indeks på det tidspunkt var 7. Vi kan konkludere, at svagt synligt nordlys var muligt for de nordlige dele af Holland og Tyskland.

Et andet (temmelig ekstremt) eksempel er dette magnetogram fra 30. oktober 2003. To koronale masseudslip fra en X17 og X11 soludstråling ankom til Jorden og forårsagede ekstremt kraftig geomagnetisk storm med nordlys, som kunne ses hele vejen til Portugal i Europa og Florida i USA! På alle midterste breddegrader blev nordlys set direkte over hovedet! Disse storme vil altid blive husket som "Halloween Storms of 2003" og var de stærkeste geomagnetiske storme i solcyklus 23 med et Kp-indeks på 9.

Men hvordan bestemmer vi denne afbøjning? Når Jordens magnetfelt bliver forstyrret, vil magnetometrene reagere på det, og Kiruna-magnetogrammet vil således vise os mindre afbøjninger fra det normale stille niveau på 10650nT. Denne afbøjning er også udtrykt i nanoTesla-enheder (nT). Starten af denne afbøjning sker under begyndelsen af en geomagnetisk storm, før de målte værdier begynder at falde. Det er svært at forklare dette med ord, så i grafen nedenfor kan du se et godt eksempel på en nedbøjning, målt på Kiruna-stationen. Afbøjningen er vist som et gult område i grafen; den starter kort efter ankomsten af koronalmasseudkastet, før den når sit laveste punkt. Denne afbøjning, udtrykt i nanoTesla, er den værdi, vi skal se på, hvis vi vil se eller fotografere nordlyset. I dette eksempel er afbøjningen omkring 500nT, og det er forbundet med et lokalt Kiruna K-indeks på 6, og derfor var dette ikke nok for nordlys på de nederste mellemste breddegrader.

Fortolkning af K-indekset ud fra værdier fra Kiruna

K-indekset er ligesom Kp-indekset, et geomagnetisk stormindeks med en logaritmisk skala fra 1 til 9. Kp-indekset er et planetarisk indeks, der kombinerer magnetometrenes værdier fra flere steder rundt om i verden, hvor K-indekset kun kommer fra én enkelt magnetometerstation. Baseret på den afbøjning, som vi kan beregne ud fra grafen leveret af Swedish Institute of Space Physics (IRF), kan vi forsøge at bestemme K-indekset for magnetometeret i Kiruna, Sverige. For denne specifikke station i Kiruna gør vi dette ved hjælp af nedenstående tabel. Vær opmærksom på, at dette magnetometer på grund af sin placering kun er nyttigt for observatører fra Europa. Hvis du befinder dig uden for Europa, anbefaler vi, at du finder et andet magnetometer tættere på din placering. Bemærk også at denne tabel kun kan bruges til magnetometeret fra Kiruna! Du kan ikke bruge denne tabel til andre magnetometre!

K-indeks	Afbøjning i nanoTesla	Storm type
0	0 - 15	Stille forhold
1	15 - 30	Stille forhold
2	30 - 60	Stille forhold
3	60 - 120	Uafklarede geomagnetiske forhold
4	120 - 210	Aktive geomagnetiske forhold
5	210 - 360	G1 - Mindre geomagnetisk storm
6	360 - 600	G2 - Moderat geomagnetisk storm
7	600 - 990	G3 - Stærk geomagnetisk storm
8	990 - 1500	G4 - Alvorlig geomagnetisk storm
9	1500 og mere	G5 - Ekstrem geomagnetisk storm

<< Gå til forrige side