Hvornår kan vi se nordlys på mellembreddegrader?

Dette er et af de sværeste spørgsmål at besvare, fordi det afhænger af så mange parametre. Vi får dette spørgsmål mange gange, og hver gang har vi det samme svar. I dette hjælpeemne vil vi forsøge at forklare, hvad der skal til, før du løber udenfor.

Hvad skal der til for at se det?

Det første, der skal ske, og også det vigtigste, der skal ske, er jordrettede masseudstødninger eller protuberanser. Du kan følge dette live på vores hjemmeside. Kun de stærke og større udstødninger (højt niveau M og X-klasse udstødninger) er kandidater til at forårsage tilstrækkelig storm for nordlys på mellembreddegrader. Under stærke og langvarige soludbrud blæses Solens materiale ud i rummet. Dette kaldes en koronal masseudstødning. Hvis udbruddet kommer fra en solpletgruppe, som er placeret nær midten af ​​den jordvendte solskive, så er chancerne store for, at en resulterende koronal masseudstødning vil være jordrettet. Dette er dog stadig ingen garanti for, at vi snart kan forvente et nordlys. Der er en masse variable involveret, såsom varigheden af ​​soludbruddet, størrelsen af ​​plasmaskyen og hvilken hastighed den koronale masseudstødning har. Ankomsttiden for en koronal masseudstødning beregnes ved at bestemme afgangshastigheden for den koronale masseudstødning. Forskere bruger komplekse metoder til at gøre dette, fordi den koronale masseudstødning bremses mellem Solen og Jorden. Det er meget svært at vide, hvor meget den koronale masseudstødning bremser mellem Solen og Jorden, så den faktiske ankomsttid for masseudstødningen kan variere med seks timer eller nogle gange endda mere! De store koronale masseudstødninger ankommer til Jorden mellem 24 og 48 timer efter, at de blev opsendt. Det er derfor vigtigt at have lidt tålmodighed, der vil ikke være synligt nordlys direkte efter et soludbrud. Vi holder dig selvfølgelig opdateret, når der er en koronal masseudstødning på vej til Jorden. På vores hjemmeside, under fanen Rapporter, giver vi NOAAs daglige aktivitetsrapporter, som giver et overblik over de seneste 24 timers solaktivitet og en prognose for ankomsttider og chancer for geomagnetiske storme. Vi leverer også regelmæssige hjemmelavede opdateringer i vores forum under høj solaktivitet, og når der forventes betydelig geomagnetisk aktivitet.

Billede: Eksempel på en fuld halo CME på vej til Jorden set af SOHO/LASCO C2.

Hvis der er en jordrettet koronal masseudstødning på vej til Jorden, kan vi se frem til dens ankomst. Nu er det afgørende at holde øje med solvinden og dataene om det interplanetariske magnetfelt (IMF). En koronal masseudstødningsankomst er det meste af tiden tydeligt synlig på plottene, fordi solvindens hastighed hopper med nogle gange mere end 100 km/sek. Den interplanetariske magnetfeltstyrke springer også pludseligt, når skyen ankommer. Men selv da vides det endnu ikke, om vi vil se nordlys på de mellemste breddegrader. Solens vindhastighed skal være høj (ca. 700 km/sek eller højere er ønskeligt, men ikke et must), styrken af det interplanetariske magnetfelt skal være høj (helst højere end 25nT), men den vigtigste parameter er retningen (Bz) af det interplanetariske magnetfelt, som skal være stærkt mod syd. Denne sidste parameter kan ikke forudsiges særlig godt, så vi ved ikke med sikkerhed, før skyen ankommer til ACE-rumfartøjet, hvordan retningen af det interplanetariske magnetfelt (Bz) vil være. Baseret på disse parametre kan vi lave et godt skøn, om vi kan forvente nordlys på de mellemste breddegrader, men lad være med at løbe udenfor endnu!

Billede: Denne graf viser en CME-ankomst i 2013. Bemærk det pludselige spring fra 400 km/sek. til næsten 700 km/sek.

Den sidste parameter, som vi skal konsultere, er et lokalt magnetometer. Et magnetometer viser hvor forstyrret Jordens magnetfelt er og giver en indikation af de aktuelle geomagnetiske forhold. I Europa bruger vi mest Kiruna Magnetometer, som er vist på vores hjemmeside. I plottet ser vi på den sorte linje, at hvis afbøjningen når 1300nT, løber udenfor, vil der sandsynligvis være nordlys synligt på de mellemste breddegrader.

Billede: Eksempel på Kiruna-magnetogrammet, når der er chance for nordlys på de mellemste breddegrader.

Når de geomagnetiske forhold kun lige er gode nok til at se nogle nordlys i horisonten, skal du sørge for, at du er placeret på et mørkt observationssted, væk fra byens lys. Under kraftige til ekstreme geomagnetiske storme vil nordlyset være meget lettere at få øje på. Farven på nordlyset vil for det meste være et rødt skær i horisonten, som nemt kan opfanges af et DSLR. Flere farver vil blive synlige under kraftigere storme, og nordlyset vil også blive synligt højere på himlen.

Billede: Eksempel på nordlys lavt i horisonten set i 2012 af Ide Geert Koffeman fra Holland.

Det er for svært for mig at forstå... kan du gøre det lidt mere enkelt?

Ja selvfølgelig! Det er derfor har vi en nordlysaktivitetsmåler på vores hjemmeside med live chancer for nordlys på de høje, mellemste og lave breddegrader. I det øverste højre hjørne er der altid en advarselsboks, som indikerer, om der er mulighed for nordlysaktivitet på mellembreddegrad lige nu. Når det er grønt, så er der i øjeblikket ingen chancer. Når det er gult, er der en lille chance. Når den er orange, er der en anstændig chance, og når den er rød, er der en meget god chance for at se nordlys.

<< Gå til forrige side